FSC har fokus på miljø, økonomi og sociale forhold
Med etableringen af FSC International i 1992, og udstedelse af det første FSC-certifikat til en mexicansk skov samme år, blev der for alvor taget hul på bæredygtig skovdrift. Og herunder produktion af avispapir.
Af Michael Fahlgren
I Danmark er samtlige statsskove FSC-certificeret, men det er desværre langt fra at være tilfældet i hele verden. FSC er ganske udbredt i Baltikum, Sverige, England og Tyskland. Således er 76% af de europæiske skove enten certificeret efter FSC eller PEFC - eller begge.
Udvikler egne standarder
Herhjemme blev FSC Danmark etableret i 1996 af en række organisationer med miljøorganisationerne Nepenthes og WWF Verdensnaturfonden som initiativtagere. Den danske FSC-standard, der ligger til grund for FSC-certificeringen, blev godkendt i 2004.
FSC er både internationalt og på nationalt plan opdelt i tre kamre. Økonomisk kammer har deltagelse af alle med en økonomisk interesse i træproduktion, grønt kammer hvor miljøorganisationerne sidder, og det sociale kammer, hvor organisationer, som beskæftiger sig med arbejdsrettigheder, indfødte mennesker og sociale forhold sidder. Hvert kammer har 33,3% af stemmerettighederne på ethvert niveau i FSC-systemet, og det gælder uanset antallet af medlemmer i de enkelte kamre. Beslutninger i FSC-systemet skal træffes med minimum 2/3 stemmeflertal i alle tre kamre.
– Dermed kan intet enkelt kammer tilsidesættes af de to andre. Og det gælder uanset om det handler om FSC International eller i et af de nationale FSC-selskaber. Opdelingen gælder helt ned i de enkelte bestyrelser, hvorfor vi har rigtig stor indflydelse fra, og får støtte af miljøorganisationer og sociale organisationer. Ligesom udvikling af nye standarder, eller forbedringer af eksisterende, foregår i et nært samarbejde med disse organisationer, forklarer sekretariatsleder Loa Dalgaard Worm fra FSC Danmark.
Sociale krav på vej
Sociale krav i sporbarhedscertificeringen er et af de emner, der aktuelt diskuteres i FSC. Muligvis vil sådanne krav allerede kunne implementeres i 2011, for forslaget blev fremsat ved seneste generalforsamling i FSC – netop af nogle af de sociale organisationer, der sidder som medlem i et af kamrene.
Selve FSC-certificeringen foretages af et uafhængigt firma, som skal godkendes af ASI (Accreditation Services International) i Bonn i Tyskland.
– ASI godkender de virksomheder, som ønsker at arbejde med certificering. De arbejder både med FSC, MSC (Marine Stewardship Council, red.), og Fair Trade-organisationen. Det indebærer af ASI årligt foretager en kontrol af alle certificerende virksomheder. Eventuelle fejl bliver anmærket, og graverende fejl medfører en fratagelse af retten til at certificere, hvad der sker med jævne mellemrum. Men det er den eneste måde vi kan sikre at kvalitetsniveauet holdes på plads, forklarer Loa Dalgaard Worm.
Aktuelt foregår der certificering i 80 lande, 133 millioner hektar skov er FSC-certificeret, og der er udstedt godt og vel 17.000 FSC-certifikater på verdensplan – fordelt over 99 lande. Over de seneste tre år er væksten i certificeret areal steget med 14%, hvor væksten i udstedte FSC-certifikater er steget med hele 64%.
Store forskelle mellem FSC og PEFC
Hvor FSC er opbygget over 10 grundlæggende principper, der ”oversættes” til 52 kriterier, er PEFC – der oprindeligt er stiftet i Sverige – en paraplyorganisation, som annekterer eksisterende ordninger og certificeringer. PEFC fastsætter et sæt retningslinjer, der anbefales at indgå i deres standard – men der er ikke tale om egentlige krav. PEFC-certificeringen foretages på baggrund af en vurdering af hvorvidt ansøgerens tilgang til de opstillede retningslinjer kan accepteres.
– Set med vores øjne er retningslinjerne meget lave. Nogle skyder langt over målet i forhold til retningslinjerne, og har meget fine standarder på PEFC. Det gælder eksempelvis i Tyskland og i Sverige. Men i USA er det baseret på den gamle SFI-ordning (Sustainable Forestry Initiative, red.), der er kommet ind under PEFC. Og FSI dokumenterer nærmest ingenting. Problemet som kunde er at man ikke kan vide, hvor træet stammer fra, og hvilke PEFC-retningslinjer der dermed er overholdt, uddyber Loa Dalgaard Worm.
Sociale krav i certificeringen er ligeledes en af de meget afgørende forskelle mellem FSC og PECF-certificeringen, idet denne type af krav helt mangler hos PEFC. FSC’s sociale krav dækker over sikring af arbejdernes rettigheder, anvendelse af lokal arbejdskraft, sikrer de indfødte folks rettigheder, har forsamlingsret og sørger for at en del af overskuddet af skovdriften går tilbage til lokalområdet under de former, der måtte være relevant det pågældende sted. I Danmark er det måske mere relevant at anvende dette overskud til etablering af naturlegepladser og gode vandrefaciliteter i skovene, hvor det i fx Mozambique mere handler om at få etableret skoler og sundhedsklinikker.
Nyder bred opbakning
FSC Danmark er stiftet som forening i Danmark, og er en uafhængig, juridisk enhed. Økonomisk er FSC Danmark selvfinansierende, og modtager ikke økonomisk støtte fra FSC International. Foreningen modtager heller ikke en del af det beløb, som virksomheder og skovejere betaler for at blive certificeret. I stedet finansieres foreningen dels gennem medlemskontingenter fra danske virksomheder og organisationer, dels gennem fondsmidler.
FSC Danmark nyder bred opbakning fra en række grønne organisationer, NGO’er samt organisationer, der arbejder for bedre natur og miljø. Aktuelt er eksempelvis Danmarks Naturfredningsforening på vej ind i foreningen.
– De mange organisationer og virksomheder, som støtter op bag FSC Danmark, betyder naturligvis at vi får en stor gennemslagskraft over for både erhvervsliv og politikere når vi laver lobbyarbejde. At Danmark nu kan skrive verdenshistorie som verdens første land, hvor samtlige dagblade udgives på FSC-certificeret papir giver os desuden stor gennemslagskraft udadtil over for virksomheder og organisationer i andre lande. Samtidigt er den en fantastisk mulighed for at tilbagevise nogle af de fordomme, der florerer. Som eksempelvis at der ikke er nok FSC-certificeret avispapir i verden til at det kan lade sig gøre. For os er det en fantastisk god historie, slutter Loa Dalgaard Worm.