Elektroniske følgesedler

Det er slut med, at følgesedler på papir bliver krøllede eller helt forsvinder. Nu kan du få dem leveret automatisk – og direkte i en mappe på din computer.

Når jeres fragtmand henter ruller med avispapir på Pressens Fællesindkøbs lager, plejer chaufføren at få udleveret en følgeseddel med antal ruller, papirtype osv. På opfordring af vores medlemmer kan vi nu tilbyde følgesedlerne elektronisk.

Få de elektroniske følgesedler automatisk – eller hent dem selv
Med installationen af det nye software hentes følgesedlerne løbende ned i en mappe på din computer. Det sker automatisk. Hvis du hellere selv vil logge på serveren for at downloade følgesedlerne, er det også muligt. Foretrækker du at få følgesedler på papir, så fortsætter det som hidtil.

Oplysningerne på følgesedlerne overføres nemt til økonomisystemer ”Følgesedlerne kan enten downloades som PDF-fil eller XML-fil. Data i XML-format kan overføres direkte til en lang række økonomisystemer, fx Navision. På den måde spares tid på indtastning,” fortæller Søren Winsløw, teknisk chef i Pressens Fællesindkøb. Det nye software gør det derfor ekstra nemt for personalet, som tager sig af lagerføring, administration og økonomi. Har du ikke selv brug for denne slags software, er der måske nogle blandt dine kollegaer, som kan have glæde af det.

Nem modtagelse og installation af følgeseddel software – og support i baghånden
Du får det nye software ved at kontakte Søren Winsløw, teknisk chef i Pressens Fællesindkøb, på telefon 33 9742 29 eller på mail sw@ddpff.dk. Han sender programmet til dig som en zippet fil sammen med en installationsvejledning. Får du brug for support, hjælper han også gerne med det.

Andre værktøjer og teknisk vejledning til din rådighed
I Teknisk Support vejleder vi også gerne inden for andre tekniske emner. Vores kompetente IT-folk står til rådighed for vores medlemmer med vejledning, support og viden. Vi har et grafisk leksikon om teknisk avisfremstilling, en vejledning i anvendelse af danske avisstandarder og et diskussionsforum for medlemmer, som står til din frie afbenyttelse.

Læs også om vores rigtig gode samhandelsaftaler inden for papir i ruller og andre relevante produkter.

Årligt arkiv