Fortsat gode medlemspriser på finpapir

Papirfabrikkerne har igennem lang tid været udsat for øgede omkostninger til råvarer og energi. Prisen for cellulose er steget, og der er ingen tegn på, at det vil stoppe. Men vi kan fortsat tilbyde medlemmerne finpapir til fornuftige priser.

I april var der prisstigninger på finpapir, og nye stigninger på 4-8 % for juni er varslet fra leverandørernes side. Gennem de gode og mangeårige relationer til vores samarbejdspartnere er vores medlemmer dog stadig sikret finpapir til fornuftige priser.

 

 

Sikring af de bedst mulige priser og leveringsvilkår

Hvert år indgår Pressens Fællesindkøb årsaftaler med verdens største papirproducenter. Det stærke sammenhold mellem de danske aviser gør, at vi år efter år kan forhandle os frem til nogle af verdens allerbedste priser på avispapir, finpapir og andre forbrugsvarer. Ved at have samlet styrken ét sted forhandler vi os løbende til et lavt prisniveau og gode leveringsvilkår. Vi ser det som en del af vores opgave at sørge for, at vores medlemmer altid har en konkurrencefordel og får deres bonus.

 

Bestil dit finpapir i god tid pga. lange leveringstider 

En anden aktuel problematik mht. finpapir er, at leveringstiden generelt er blevet lang hos de fleste papirfabrikker. Hos nogen leverandører er der simpelthen kun begrænsede mængder at få. Vi gør en markant indsats for at skaffe vores medlemmer de bedste leveringstider, men det er vores anbefaling, at du bestiller finpapir i meget god tid.

 

Mere information om finpapir priser og levering

Priserne for finpapir i ark og ruller kan du finde på vores hjemmeside (kræver login). Du er også velkommen til at henvende dig til Bettina Dahl, salgschef i Pressens Fællesindkøb, på bd@ddpff.dk eller 33 97 42 27 vedr. priser og leveringstider. I salgsafdelingen kan du altid få support til indkøb og logistik. Vi tilstræber at gøre din hverdag nemmere ved, at du kan samle dine indkøb hos os og få rådgivning om produkterne.

 

Yderligere information

Vi har en række samhandelspartnere, som forhandler finpapir til fornuftige medlemspriser, bl.a. Papyrus, MAP Antalis, CC&CO og Arctic Paper

Vores medlemmer kan opnå fordelagtige priser på en lang række gode produkter. Få information om hvordan du kan opnå stordriftsfordele gennem vores samhandelsaftaler

Vi leverer ikke kun finpapir og avispapir til vores medlemmer, men har en bred vifte af andre relevante forbrugsprodukter

Årligt arkiv