Konkurrence om verdens bedste avis og trykkeri

Deltag i konkurrencen

- Reduceret deltagerbetaling for medlemmer af Pressens fællesindkøb

International Newspaper Color Quality Club (INCQC)
IFRA Expo 2011 bliver igen startskuddet til deltagelse i konkurrencen om at blive medlem af International Newspaper Color Quality Club.

Konkurrencen giver dagbladene og deres trykkerier et værktøj i de forskellige mediers kamp om annoncekronerne. Fordelene ved at deltage ligger i første omgang i at arbejde med og dermed opnå den bedst mulige aviskvalitet – og derefter i at kunne skilte med det!

Tredelt konkurrenceforløb
Konkurrencen løber over tre måneder, hvor trykkeriet af tre omgange skal indsende udpluk fra deres produktion til en bedømmelseskomité. Her måles deres avis op mod ISO 12647-3 standarden og der foretages en kvalitativ helhedsvurdering af avisen ud fra nogle fastlagte kriterier.

Pressens Fællesindkøb har forhandlet en specialpris for ikke medlemmer af IFRA
Prisen for deltagelse afhænger af, om man er medlem af IFRA. Pressens Fællesindkøb har dog forhandlet en specialpris for de af vores medlemmer, som gerne vil deltage, men ikke er medlem af IFRA.

Er I interesseret, hjælper Søren Winsløw gerne med indføring i konkurrencevilkårene samt med fremskaffelse af testmateriale og evt. opmåling af tryk.

Gå direkte til timeling til konkurrencen her: Tilmelding til International Newspaper Color Quality Club konkurrencen

Årligt arkiv