Nye kræfter i udvalgene
John Vejle fra Skive Folkeblad er indtrådt i Teknisk udvalg, mens Niels Grinsted fra Medieselskabet Nordvestsjælland er indtrådt i Standardiseringsgruppen.
Nye kræfter i udvalgene
John Vejle
John Vejle fra Skive Folkeblad er indtrådt i Teknisk udvalg. John har med sin mangeårige praktiske erfaring fra både ark- og rotationsbranchen (bl.a. Vestjysk Rotation, Color Print og Den Blå Avis) et indgående kendskab til såvel installation af trykmaskiner som tryk og færdiggørelse. John har siden 1998 været driftsleder på Skive Folkeblads rotationstrykkeri.
Teknisk udvalg
- Består af trykkeriledere
- Fokuserer på tekniske processer og materialeindkøb for at opnå besparelser og effektiviseringer
- Fremmer standardiseringen for at gøre avisbranchen mere attraktiv og tilgængelig for annoncører
- Forestår benchmarking af fx banebrud, farveforbrug og makulatur
- Laver oplæg og sparring til seminarer
Niels Grinsted
Niels Grinsted fra Medieselskabet Nordvestsjælland er indtrådt i Standardiseringsgruppen. Niels er mangeårig IT-chef med en baggrund som ingeniør og erfaring fra leverandørsiden (SaxoTech). Niels har, i forbindelse med omstruktureringerne i Holbæk, fået titel som Produktions- og IT-chef og har dermed også ansvaret for trykkeriet på Microvej.
Standardiseringsgruppen
- Består af specialister fra dagbladene
- Holder sig ajour med internationale udviklingstendenser
- Udvikler værktøjer og materialer til standardiseringsformål
- Sikrer formidling via hjemmeside og seminarer
- Forestår benchmarking af kritiske faser i fx annonceproduktion