Retur aluminium og highlihgts fra IFRA-EXPO

Få mest mulig for dine returplader og hør om highlights fra den seneste IFRA-EXPO

Invitation til dobbelt arrangement

Mandag den 15. november i Pressens Hus, Skindergade 7

13.30 – 14.00
Orientering om retur-aluminiums projekt (CTP plader)

Meget taler for, at der er penge at tjene, ved at etablere, et alternativt logistik system til bortskaffelse af CTP plader. Uden at ændre markant ved de etablerede arbejdsgange, men ved at etablere en mere direkte handel med aluminiumsfabrikkerne, kan den gennemsnitlige afregningspris forøges markant. Kom og hør hvordan systemet er tænkt og hvilke fordele det kan give.

Bestyrelses beslutning på området følger til december.
Rapport vil blive fremsendt ved tilmelding.

14.30 – 16.30
Opsummering af hovedbudskaber fra IFRA-EXPO

Den trykte avis er under pres, men hvor skal vi hen og hvad sker der i landene omkring os? På IFRA-EXPO ser vi dels på hvilke tendenser udstillingen udtrykker, dels på de temaer som er genstand for Focus Seminarer. Hvad fokuserer vores kollegaer på og hvad er deres erfaringer? Der vil være et fyldigt referat fra seminarerne med følgende temaer:

  1. De seneste trends i trykt avisproduktion.Vi uddrager essens af indlæg om bl.a. kundefokuseret lean i avistrykkeriet, om closed loop farvestyring og ressource maksimering.

  2. Grøn avisudgivelse
    Hvordan brander man ”grønne” aviser? Hvordan gør man sin Corporate Social Responsibility (CSR) bæredygtig? Hvad er effekten af Ink Jet i avisproduktion?

  3. Verdensklasse avistrykning
    Blandt emner er: Fra daglig overlevelseskamp til konstant kvalitetsforbedring, Testning af materialer - et nøglepunkt i kvalitetsstyringen, Jagten på et præcist 4-farve registersystem.

Arrangementet er gratis for medlemmer af Pressens Fællesindkøb, men tilmelding er nødvendig efter princippet først-til-mølle.

Tilmelding til Pernille Wissing, Pressens Fællesindkøb på telefon 33 97 42 23 eller pw@ddpff.dk.