Skive Folkeblad kører nicheproduktion på finpapir
Skive Folkeblad kører omfattende nicheproduktion på finpapir
Nicheproduktion med mange specialleverancer hos Skive Folkeblad
”På Skive Folkeblad har vi en god, bred nicheproduktion af specialtryk ved siden af selve avisproduktionen, fx reklametryksager, brochurer samt kursus- og kampprogrammer. Det betyder, at vi har et stort behov for løbende at fremskaffe specielle bredder af finpapir i små tonnager. Desuden er der en del tekniske udfordringer i en meget skiftende og alsidig produktion. Derfor spiller Pressens Fællesindkøb en afgørende rolle i vores hverdag.
Super teknisk support
Først og fremmest har Pressens Fællesindkøb en meget høj leveringssikkerhed og en unik service. Har vi et problem, er de altid klar til at finde løsningen, og kan de ikke svare med det samme, vender de hurtigt tilbage. De har kørt mange tests af farver og papir, og er meget innovative på den tekniske side, så løsningerne hele tiden forbedres.
Indkøbspuljer sikrer bedre tilbud
Pressens fællesindkøb er også gode til at finde de rigtige leverandører og varer til os – og til at sammensætte puljer med andre trykkerier i vores størrelse, så vi får nogle attraktive tilbud. De går heller ikke af vejen for at justere priserne nedad, når det er muligt, hvilket man jo stort set aldrig oplever andre steder. Hvis vi selv skulle udføre alle de tidskrævende opgaver, Pressens Fællesindkøb løser for os, skulle jeg ansætte ekstra folk, så vi har på alle måder stort udbytte af samarbejdet,” udtaler John Vejle, Skive Folkeblad.