Vigtig info til dit 2011 budget
Så er en ny udgave af FRISKPRESSET på banen. Du kan bl.a. få vigtigt input til dit budget for 2011, læse om vellykket FSC-mærkning hos dagbladene og få tips om de vigtigste indlæg på IFRA Expo.
Kære medlemmer
Salget af finpapir er gået op
Recessionen, som alle har døjet med i de sidste par år, er så småt ved at aftage i styrke. Ganske vist snakkes der meget om mulige ”dobbeltdyk” i økonomien, men det er ikke det, som vi ser i papirudleveringerne. Salget af finpapir er på det seneste gået op i forhold til sidste år. Også udleveringen af avispapiret tyder på, at annoncemarkedet er ved at rette sig. Denne udvikling bekræftes i vores nabolande, hvor en mangeårig nedgang i avispapirforbruget, er afløst af en flad kurve.
Først prisstigninger på avispapir i 2011
Som følge af den øgede efterspørgsel og de højere råvarepriser, er priserne på finpapiret steget 10-15% i løbet af året. Avispapiret er kontraktmæssigt på plads for 2010, og priserne er derfor mere eller mindre givet for i år i Pressens Fællesindkøb. Men allerede i 2011 må der påregnes prisstigninger på avis-papiret.
11 medlemsaviser i luften med FSC-mærket fra dag 1
Så fik foreningens FSC-projekt luft under vingerne. Allerede den 1. august var 11 aviser FSC-mærkede. Dermed gik de danske aviser, som de første i verden, kollektivt ind i miljømærkningen. Dette for at understrege, at papiravisen alene stammer fra bæredygtigt skov-brug. Flere medlemsaviser har i løbet af september fået flettet det flatterende mærke ind i avisen, og flere kommer til i den allernærmeste tid.
Mød os til medlemsfrokost på IFRA Expo
Vi nærmer os den 4. oktober og dermed den årlige IFRA-udstilling. Ud over at være det uofficielle startskud for næste års papirforhandlinger rummer messen overordentligt mange interessante udstillinger og foredrag. I og med at ud-stillingen holdes i Hamborg, forventes der flere deltagere fra Danmark end sædvanligt. For dem arrangerer Pressens Fællesindkøb vanen tro en frokost om tirsdagen, så der også bliver tid til lidt erfaringsudveksling.
Se de vigtigste indlæg på IFRA Expo og bliv godt klædt på
Vi vil deltage i IFRA’s foredragsrække, der omfatter bl.a. ”Latest production trends, Green publishing og Excellence in printning”. I linket her kan du læse om messens indhold. Hvis din tid på IFRA Expo er begrænset, giver vi her i nyheds-brevet anbefalinger til, hvad der er det vigtigste at se. Derudover tilbyder for-eningen medlemmerne et koncentrat af indlæggene på et gå-hjem-møde lidt senere på året.
Kopper på vej til aviser og trykkerier
Vi ser frem til at få hilst på jer alle her i efteråret og få lejlighed til at få afsat et par af vores nye foreningskopper, som vi regner med vil pryde alle landets aviser og trykkerier i den kommende tid.
God læselyst!
Med venlig hilsen
Thomas K. Isaksen
Adm. Direktør