Additiv og subtraktiv farveblanding
To måder at gengive farver på:
Additiv og subtraktiv farveblanding
Der er to måder at gengive spektrets farver på i praksis. Den ene er additiv farveblanding, som anvendes i farvefjernsyn, computerskærme og for eksempel i teatrets lyssætning. Man taler om et RGB-farverum (rød, grøn og blå). I dette farverum giver rød + grøn = gul, grøn + blå = cyan, blå + rød = magenta, rød + grøn + blå = hvid og intet lys er lig med sort.
Den anden måde er den subtraktive farveblanding, som anvendes til farvegengivelse ved trykning på papir og lignende. Her går man ud fra grundfarverne cyan, magenta og gul, og nu er cyan + gul = grøn, gul + magenta = rød, cyan + magenta = blå, cyan + magenta + gul = sort, og ingen farve er lig med hvid (papirhvid).
I praksis anvendes også en sort, det er dels for at skabe bedre og mere kontrastrig skyggetegning, dels for ikke at skabe tryktekniske problemer ved at komme for meget farve på papiret - hvorfor skabe sort ved påføring af tre farver, når man kan nøjes med en (se atsnittet om GCR).
Additive farver
Sammensmeltningen af lys, der udsendes af farvede lyskilder, er en additiv proces.
Alle spektralfarver samt hvidt lys kan dannes ved at tilføje rødt, grønt og blåt lys.
Subtraktive farver
I rasterfarvetryk anvendes normalt fire overlappende gitre af punkter (CMYK), der subtraherer forskellige mængder RGB-lys i forhold til punktstørrelsen.
Cyan magenta og gul filtre eller pigmenter subtraherer forskellige mængder rødt, grønt og blådt lys fra det hvide lys for at danne en begrænset skala af spektrafarver.