CIE-lab farverum

Det er vigtigt at slå fast, at den menneskelige farveopfattelse er sanse-bestemt og derfor ikke umiddelbart tilgængelig for opmåling med fysiske instrumenter.

I 1931 kom dog den såkaldte CIE standard (Commision Internationale d'Eclairage), som stadig med småjusteringer er gældende for måling af farver. Udgangspunktet er standardøjet. Det fastlagde man ved at lade et antal forsøgspersoner blande spektrets farver med tre forskellige lyskilder (rød, grøn og blå). Bortset fra farveblinde personer er der heldigvis ikke den store forskel på den menneskelige farveopfattelse.

Udfra disse forsøg kunne man konstruere nogle modeller, der i tal og siden grafisk beskriver det synlige farvespektrum. To af de mest brugte modeller er CExyY og CELab.

CExyY anvendes ofte til at beskrive forskellige mediers evne til at gengive farver (se nedenfor), mens CELab er ved at udvikle sig til en standardreference i forbindelse med konvertering af farver. Kigger man på CELab modellen, kan man se, at farverne kan beskrives ved tre forskellige egenskaber. Det er lysheden, som er den lodrette akse, mætningen som er afstanden fra midten og kuløren som kan udtrykkes i en retning fra den neutrale midte. Når modellen anvendes med disse egenskaber, kaldes den LCH (Lightness, Chroma 86 Hue) og er meget anvendelig til farvekorrektion.