Fra træ til papir

Papir til danske aviser er helt i overensstemmelse med miljøets krav og går ind i naturens rette cyklus.

Danske dagblade anvender på årsbasis ca. 230.000 tons papir for at sikre, at nyheder på tryk fra landets mange, driftige redaktioner og hurtige rotationer, når frem til den enkelte læser. Halvdelen hentes i Sverige, ca. 30 procent i Finland og ca. 20 procent i Norge. En smule kommer fra Canada, der kan levere en særlig celluloseholdig og dermed stærk papirkvalitet. En anden smule kommer fra Rusland, der er blandt de nye leverandører af avispapir - og på sigt ventes at blive blandt de større.

I Danmark anvendes alene avispapir, der er produceret på en måde, så det lever op til kravene i Riokonventionen fra 1992. Konventionsteksten siger - let forenkelt - at råvaren skal komme fra bæredygtige produktionsområder, og der skal kunne fremstilles fornybare produkter.

Miljøbevidstheden hos leverandører af dansk avispapir er i toppen. Der fældes træer for at skabe avispapir. Men det kan fastslås, at hver gang der fældes to træer til avispapir, så plantes der tre nye.

Der anvendes energi til produktionen, som udsender C02. Men træer lever af sol, vand og C02. Det betyder, at træerne selv "spiser" den såkaldte C02 forurening. Og hermed skaber balance i naturens cyklus.
 

Gamle myter

 
Rundt i den miljøbevidste danske befolkning og for den sags skyld i hele den vestlige verden, eksisterer en række myter om, at produktion af papir til aviser er ved at tage livet af denne verden. Fordi vi bruger alt for meget træ til papir! En produktion af danske søndagsaviser skulle efter sigende kræve træer som svarer til halvdelen af Rold Storskov.

Hvorefter selve den energikrævende del af produktionen vil være med til at skyde et betydeligt hul i ozonlaget.

Uheldigvis er det myter, som går igen fra lærer til elev, i husmoderforeninger og de er såmænd også udbredte i akademiske kredse.

Det er myter. Men de er efterhånden så indgroede, at der behov for at slå et hul igennem. Fordi de ikke bare er i nærheden af den virkelige verden.

Produktionen af avispapir er ingen trussel mod hverken skovbrug eller miljø. Det sker under absolut betryggende forhold, hvor alle papirmøller i dag tager et betydeligt hensyn til miljøet.
 

60 mio kubikmeter træ

 
I Finland skoves årligt 60 millioner kubikmeter træ til kommercielt brug. Til avispapir anvendes udelukkende grantræ og der går ca. to kubikmeter træ til et ton papir. Det kan lyde af ret meget. Men for at sikre et helhedsbillede, vil det være rimeligt at bringe et par tal på plads.

Finland har faktisk 23 millioner hektar skov. Det kan omregnes til to milliarder kubikmeter træ. Af det finske fastland - og det er uden de mange søer er 75 procent dækket af skov. Staten ejer ca. 24 procent af skoven og heraf anses 9 procent for at være bevaringsværdigt. Det er enten fordi det er sjælden skov eller fordi det anvendes rekreativt.

Hovedparten ejes af ca. 400.000 finske familier. Når en papirmølle har tegnet kontrakt med en skovejer og det er besluttet at høste, sender bruget sine egne, højtuddannede forstfolk i skoven.

De undersøger, om der er bevaringsværdig skov, som får lov til at blive stående. Om træet har den rette kvalitet og alder til høst. Og hvilken måde, der skal høstes på, for at gøre mindst mulig skade.
 

Større tilvækst

 
Når et areal skal totalskoves, sendes de tonstunge maskiner på arbejde. De er store og tunge. Men det er angiveligt, at de spor de sætter i skovbunden, er væk indenfor to år.

Inden der overhovedet kan skoves og efter brugets egne folk har givet deres vurdering af stedet, skal man videre omkring det lokale skovtilsyn, som skal give den endelige tilladelse til fældning på området.

Efter høsten ligger skovbunden brak i fem år. Hvorefter der genplantes. Ved selveåning, kommer der ca. 10.000 unge træer på en hektar.

Det kræver et betydeligt udtyndingsarbejde. Når der plantes nyt, er det ca. 2.000 træer på en hektar.

De store papirmøller har et miljødirektiv som siger, at hver gang der fældes et træ, skal der plantes mindst et nyt. Det er en ordning som betyder, at tilvæksten er større en hugsten. Når der skæres 60 millioner kubikmeter på et år, er den samlede kubikmetertilvækst i Finland på 75 millioner.

I Finland er der ikke anvendt kemikalier i skovene gennem de seneste 12 år og forøvrigt supplerer finnerne det kommercielle forbrug med indkøb af 10 millioner kubikmeter træ fra Rusland.
 

Genbrug

 
Verdens næststørste producent af avispapir er placeret i Hylte i Sverige med en årsproduktion på 750.000 tons. Største producent er en relativ ny virksomhed i Japan.

I Hylte er 40,4 procent af råvaren i papirproduktionen genbrugspappir.

Bruget anvender hvert år 350.000 tons "gamle" aviser, magasiner og reklametryksager. Det er betydeligt mere, end der kan samles ind i Sverige også uanset svenske myndigheder for et par år siden pålagde producenterne at indsamle 75 procent af leverancerne til genbrug. Derfor er det nødvendigt at importere gamle aviser bl.a. fra Tyskland, Holland, Norge og fra Danmark. Alene i Danmark henter bruget 65.000 tons avis- og magasinpapir til genbrug Returpapiret transporteres fra Danmark helt overvejende i lastbiler, som ellers går tomme til Sverige efter andet gods.

Når papiret ankommer, tages der stikprøver, og der afregnes efter den leverede kvalitet i papirballerne.

Og herefter går det løs. Ballerne rystes løse og går gennem en "støvsuger" som frasorterer alt, hvad der ikke er papir. Fra plastposter til hæfteklammer og de stålbånd, der har været omkring ballerne.

Papiret kværnes og blandes til en grå, grødet masse som hverken er særlig køn eller velduftende. Gennem kæmperør transporteres massen til et kæmpemæssigt vaskeanlæg med 19 vaskeværker. I den første er det meget gråt og kedeligt. Men efterhånden vaskes trykeværte og farver af. Ved sidste vaskeværk kan man næppe se forskel på massen af genbrugspapir og den rene pulp, der kommer fra træmassen. Det er rimeligt at understrege, at hele renseprocessen sker med sæbe. Der anvendes overhovet ikke klor.

De største maskiner i Hylte har en kapacitet på 2.300 meter papir i minuttet - i ruller på 8.4 meter i bredden. De skæres op i de bredder, der er anvendelige i rotationen.
 

Kræver energi

 
Det kræver en betydelig mængde energi at producere papir. Hylte forbruger realistisk en procent af den elektricitet, der produceres i Sverige.

En del af energien producerer de selv. Bl.a. afbrændes bark og affaldstræ, som ikke er anvendeligt i produktionen. Den afvaskede tryksværte trækkes gennem et rørsystem, det tørres og afbrændes. Meget energi skaffes ved at afbrænde slammet fra de tre store rensningsanlæg. Hylte har egen pipeline og henter naturgas i Nordsøen. Og en del hentes fra svenske atomkraftværker.
 

Slog Nissan ihjel

Hylte startede produktionen i 1907 og er placeret tæt på Nissanfloden - fordi papirproduktion kræver rigtig meget vand. På samme tid og i årene efter blev der etableret en række andre produktionsvirksomheder ved floden, hvor ingen tog særligt hensyn til miljøet. Det var faktisk først tidligt i tresserne, de forskellige produktioner fik øje for miljøet og de hensyn, som nødvendigvis måtte tages. På det tidpunkt var Nissan død. Stendød. Der var ikke så meget som en vandmide.

Men der blev sat betydelige ressourcer ind for at redde miljøet. I dag er floraen tilbage i Nissan og der fiskes både ørred og laks. Danske dagblade kan med god samvittighed sætte ruller fra Hylte i rotationen. I princippet kan papiret være det samme, som kørte igennem to måneder tidligere.
 

Hjem i eget skib

Danske dagblade har gennem mange år selv hentet papir hjem til Danmark fra de nationer, der samhandles med. Siden 1989 er det sket ombord på det gode skib Trans Dania der er specialdesignet og bygget til at transportere de store og tunge ruller avispapir. De to dæk har en samlet lastkapacitet på 3.700 tons. Det svarer til ca. 5000 ruller afhængig af rullebredden.

Når skibet et fortøjret, starter mange specialbyggede trucks på land med at løfte papirrullerne til den kæmpemæssige sideport og de to store elevatorer ombord. På de to dæk arbejder fem elektroniske trucks, som sikrer en forsvarlig og logisk korrekt placering af papiret ombord.

Lastrummen er sikret, så beskadigelse af papiret selv i høj sø, er begrænset til et absolut minimum.

Den fuldt lastede Trans Dania med en besætning på 5-6 mand, står ud af havnen og sætter kursen mod København, hvor Den Danske Presses Fællesindkøbs-Forening har sit hovedlager - eller til lagre i Århus og Kolding, som samlet har kapacitet til at sikre danske dagblade den nødvendige forsyning - så dagens nyheder når frem til læserne.