Trykkontrolstrip
Strippen er udviklet med henblik på at sikre, at trykkvaliteten lever op til ISO normen (12647-3). Den er beregnet til implementering på trimmede tabloid produkter, således at kilen bliver bortskåret efter trykning.
Læs mere om hvordan kilen implementeres i dokument layoutet
Sådan bruges kilen
Kilen er delt op i 3 grupper der gentages henover siden.
Den første gruppe er primærfarverne cyan, magenta, gul og sort i henholdsvis fuldtone (100 %) og i 50 % raster.
ISO 12647-3 angiver følgende (vejledende) værdier for de nævnte felter. Værdierne måles med et densitometer (status E, relativ density, polariseret) på sort baggrund.
Max density
Cyan0,9Magenta0,9Gul0,9Sort1,1
Punktbredning målt i 50 % feltet
26 % (+/- 3 %)
Anden gruppe er sammentryksfarver (sekundærfarver). Her kan man måle farvernes tack (hvor godt de sætter sig på hinanden), men i ISO sammenhæng er det CIE L*a*b* værdierne der er interessante. De måles med et spektrometer (D50, 2 grader, polariseret, absolut hvidhed) på sort baggrund.
Kulør L* a* b*
Rød (Magenta og gul)524125Grøn (Cyan og gul)53-3417Blå (Cyan og magenta)417-22
Den sidste gruppe er til visuel kontrol. De velkendte gråbalancer. De sorte felter er 30 %, mens gråtonefelterne består af 30 % cyan samt 24 % magenta og gul. I princippet skal man ikke kunne skelne felterne fra hinanden. Kan man det, skal der foretages en justering. Enten i trykformen eller i farveføringen på maskinen.
Har du spørgsmål vedrørende brugen af trykkontrolkilen, er du velkommen til at kontakte Søren Winsløw i Pressens Fællesindkøb.